Velkommen til mit lille hjørne af internettet for dahlia-nørder. Jeg hedder Mia, og du finder mig gerne i mine blomstrede (of course) gummistøvler i haven her på Hornsherred, hvor jeg bor.
Det er især dahlia blomster / georginer, som jeg er vild med, men der er også andre slags, som jeg er ret glad for. Jeg vil ikke sige, at jeg har det sorte bælte i havearbejde, men fordi jeg hader unødigt slid, så kan du være sikker på, at jeg nok skal finde nogle simple have-hacks, som jeg vil dele med dig her.
Mine georginer er indkøbt i Holland for det meste, og jeg er også god til at formere dem selv. Derfor sælger jeg dem også her i shoppen – nogle er af “egen avl” imens andre er indkøbt fra velrenommerede forhandlere i Holland.
Jeg har åbent for forsalget af georginer her i shoppen i løbet af februar, og georginerne leveres til dig i løbet af marts måned, når jeg har haft mulighed for at dele knoldene og pakke dem klar til forsendelse.