Denne dahlia bliver meget høj! Heldigvis er det en stærk plante, så selvom dahlia generelt ikke bryder sig om blæsevejr, så overlevede den altså nogle heftige stormvejrsperioder i min have midt på Horsnherred – også dem, jeg ikke havde nippet som unge planter. Jeg vil anbefale, du alligevel nipper denne – når du ser 3-4 sæt bladpar, skal du klippe toppen af. Så danner den flere sideskud = flere blomster. Ellers bliver den bare høj og med færre blomster.
Hvis du klipper den i toppen, når planten er blevet voksen, er stænglen blevet hul. Og der kan sætte sig regnvand i den, som får knolden under jorden til at rådne. Derfor skal du helst knibe planten, imens den er ung, og stænglerne endnu ikke er blevet tykke og hule.


